Varmepumper – gode råd – sådan fungerer de.
Af Ole Nielsen Smeden i Undløse.
I de senere år er varmepumper/klimaanlæg eller aircinditionsanlæg blevet mere og mere populære. Hvor det før var en maskine vi lejede på vores charterferie for at kunne udholde varmen om natten, er det nu noget vi i langt højere grad investerer i til vores bolig herhjemme. Og vi må spørge os selv, hvorfor disse maskiner er blevet så populære.
Et klart svar er at de er både billige og miljøvenlige at bruge til opvarmning i dagligdagen. De kan faktisk opvarme vores bolig billigere end al anden traditionel opvarmning, såsom el, olie og gas, når man ser på prisen på KW. Hvor man i forhold til elvarme afleverer 1 KW til elmåleren for at få en given varme, vil man kunne få den samme varme til en tredjedel af prisen, ved hjælp af en varmepumpe. Det er det man kalder COP faktoren. Jo højere COP faktor jo bedre økonomi. Hvordan hænger det nu sammen?
Jo man har brugt princippet fra et køleskab, som man har kendt til i mere end 75 år. Bag på ethvert køleskab er der et stort gitter der afgiver varme, og som for øvrigt bør rengøre årligt, for at køleevnen forbliver intakt. Det er selv samme gitter, der er sammenpakket i en flot lille kasse, sammen med den elektroniske styring af hele anlægget, og en lille blæser som man sætter op på væggen inde i stuen, også kaldet indedelen. Udedelen er så den kompressor man kan høre, når køleskabet kører. Udedelen er nu blevet til en firkantet kasse med en stor møllevinge inde i et gitter. Den sættes direkte på et fast underlag, eller
ophænges på væggen.
Nu er vores ”køleskab/varmepumpe” lige pludselig blevet i stand til at afgive varme, ved at vende kredsløbet, og fokusere på den side af sagen også. Anlægget kan dog stadig afgive kulde, så man er i stand til at nedkøle stuen om sommeren. Endelig
er de fleste anlæg også i stand til at affugte rummet. Det er dog sjældent nødvendigt, hvis man bruger sit anlæg i det daglige, for så vil luftfugtigheden normalt være endog rigtig fin. For et par år siden, da varmepumper for alvor blev populære, havde nogle modeller problemer, når temperaturen kom et stykke under nul. Det problem er blevet løst nu ved at konstruere nogle
Nordiske modeller, der har en større fordampe og kondensator beregnet til det klima vi normalt har her i landet, og elektronikken er også ændret så de er bedre til at afise udedelen. Dette gælder selv de billigste maskiner der kan købes i Byggemarkederne.
Når man tager varmen ud af den bare luft, opstår der nemlig kulde. Den kulde kan ved lave temperaturer, blive til is, der fryser til store iskager, som stopper ventilatoren på udedelen, med nedbrud af hele maskineriet til følge.
Der er også udviklet såkaldte Invertermodeller. De arbejder med et varierende kompressortryk og indvendig blæserhastigheder, hvorimod såkaldte ON-OFF kompressorer udelukkende arbejder termostatstyret. Invertermodellerne har en smule bedre okonomi, og er normalt også bedre til at afrime udedelen, hvorfor de er i stand til at arbejde helt ned til minus 20 grader celsius.
Der er også en del dyrere end ON-OFF modeller, som typisk kan arbejde ned til minus 15 minusgrader. Invertermodeller koster normalt fra 14-22.000 kr. og ON-OFF modeller fås til priser helt nede fra 6.000 kr., monteret og opsat for de billigste Kinesiske modeller. Prisen afhænger også af den mængde energi de er i stand til at afgive, og COP faktoren.
I dag er der udviklet et nyt kølemiddel, R410A, som er yderst velegnet til at varme, og sekundært til at køle. Det var det kølemiddel man betegnede som Freon, i vores føromtalte køleskab. Kølemiddel R410A er dog stadig farligt for os selv og vores omgivelser, så derfor har Arbejdstilsynet sat nogle meget skrappe regler, for håndtering for kølemidler, og arbejde med disse. Det er derfor også grunden til, at en varmepumpe skal monteres af uddannet montører. Endelig er der elsiden, hvor det er vigtigt at der er en jordforbindelse, af hensyn det det kondensvand, der kommer i forbindelse med både opvarmning og afkøling.
Nu kommer vi så til spørgsmålet: Hvilken varmepumpe skal vi vælge, når markedet tilbyder modeller fra 6-22.000 kr.
Allerførst skal det siges at man ikke kan bruge en varmepumpe som den eneste og primære varmekilde, men som et alternativ til en anden varmekilde, som eksempel en brændeovn.
Hvorfor nu det?
Jo den værdi som varmepumpen giver igen er udregnet som COP. COP er normalt målt ved en udetemperatur på 7 plusgrader, og en indetemperatur på 20 plusgrader. Det er et af de parameter man skal se på, når man sammenligner modeller. Man laver maskiner i dag, der har COP varierende fra 3 til omkring 6. Det vil sige, hvis man har en COP på 4 – får man sin investering på 1 KW tilbage i form af 4 KW varme. Jo lavere udetemperatur vi har, jo lavere vil vores COP være. Når temperaturen er omkring 10
minusgrader, vil der ikke være nogen særlig gevinst at hente ved de fleste maskiner, og derfor kan vi lige så godt bruge en anden varmekilde. De sidste mange vintre her i Danmark, har der dog ikke været så mange minusgrader, så derfor ligger temperaturen tit omkring de 7 plusgrader, som er optimalt for en varmepumpe. Så når året er omme, er der måske en besparelse på omkring halvdelen af energiudgifter, i forhold til elvarme, men det er vel heller ikke så tosset, med de energipriser vi har i dag!
Lovpligtigt eftersyn af varmepumperne:
Der er for tiden en til tider heftig debat i gang omkring lovpligtigt eftersyn af varmepumper. Der skal ikke herske nogen tvivl om at Arbejdstilsynet sidestiller disse varmepumper med køleanlæg. Når disse maskiner på typeskiltet angiver at indeholde mere end 1000 gram kølemiddel, kræves der en årlig inspektion med henblik eventuelle lækager i systemet. Dette skal gøres af
instrueret personale. Instrueret personale er så det der er til diskussion, men hvis maskiner giver varme som da den var
ny er der sandsynligvis ikke nogen utætheder, da en stærkt reduceret varmeeffekt er det første der sker hvis der mangler bare en lille smule væske i maskinen.
Det er dog en god ide at få set varmepumpen efter af og til da vi montører også kan optimere et anlæg der har kørt et stykke tid. Således er der 8 punkter skal være i orden inden mit servicebesøg er overstået og logbogen er stemplet.
Skal man bruge sin varmepumpe i sin daglige bolig, hvor den skal køre i døgndrift, er en Invertermodel i den lidt dyrere ende, nok være at foretrække. Er behovet derimod en model til fritidshuset, hvor man har behov for sporadisk opvarmning hen over efteråret og vinteren, og eventuel lidt afkøling om sommeren, vil en besparelse på 8-10.000 kr. i indkøb, kunne godtgøre mange års besparelser fremover.
Den er for øvrigt rigtig hurtig til at opvarme et koldt sommerhus, når man ankommer i weekenden og ønsker komforttemperatur inden man tænder op i brændeovnen. Det vil dog altid være en individuel vurdering, hvor stor maskinen skal være i forhold til
husstørrelse, placering og hvor godt huset i øvrigt er isoleret.