Bosch snyder ikke!

Af Smeden i Undløse – Ole Nielsen.

Miljøstyrelsen undersøger markedet for varmepumper, og om de lever op til de beskrivelser der opgives af fabrikanterne.

I den seneste tid har Center for energibesparelser afsløret endog meget snyd med energimærkningerne af varmepumper i Danmark.

Det var dog hovedsagelig de mærker, der ikke er at finde på listen over de godkendte varmepumper, som Teknologisk Institut står bag, og som er forsynet med Energisparemærket som lover at Varmepumperne opfylder de strengeste krav til energieffektiv brug.

Nu er Miljøstyrelsen også gået ind i dette arbejde, og har været ude for at kontrollere, og denne gang var det Varmepumper der bryster sig af at være blandt de bedste, der stod for skud.

Man testede Energifaktoren, den såkaldte COP som angiver, hvor meget der kan spares i forhold til almindelig El-opvarmning. Ligeledes testede man fyldningen i Varmepumperne.

Det er nemlig sådan at hvis der er mere end 1000 gram HFC – gas påfyldt Varmepumpen, er det ifølge Arbejdstilsynet lovpligtigt, at få efterset den årligt. Det er for at sikre sig imod utætheder i systemet, og dermed efterfølgende forurening af atmosfæren og klimaeffekten.

Man tester efter nogle ganske bestemte retningslinjer og procedurer, som er angivet i nogle standarder med betegnelsen DS/EN 14511 og DS/CEN/TS 14825.

Bosch luft/luft Varmepumpen: EHP 6,0AA bestod med glans og uden nogen anmærkninger.

Varmepumpen fra Bosch er påfyldt 990 gram 410A HFC-gas, altså kun 10 gram fra grænsen på 1000 gram. Det ville ikke have været godt for vores omdømme hvis den var dumpet for netop denkategori, men også den oplyste COP-faktor på 5,3 var altså korrekt ifølge de tekniske specifikationer der opgives fra Bosch.

Man sammenligner som omtalt med traditionel El-opvarmning, hvor el er faktor 1. Det vil sige at en Varmepumpe fra Bosch giver 5,3 gange så meget energi for pengene sammenlignet med el.

Det udregnes ved en temperatur inde i stuen der er 20 grader celsius, og 7 grader udenfor.

Det er jo imidlertid ikke en temperatur, der har været toneangivende for de sidste par vintre, hvor vi har haft endog meget lave temperaturer ind i mellem.

Der er også meget stor forskel på hvordan en Varmepumpe arbejder ved disse lave temperaturer. Her udmærker Bosch EHP6,0AA sig også ved at angive sin COP-faktor med 8 forskellige målepunkter. Eksempelvis får man COP på 2,4 ved minus 18 grader.

Hos vores Skandinaviske broderfolk i både Sverige, Norge og Finland, er man begyndt at opgive energibesparelsen på en ny måde. Man er her begyndt at opgive en årsfaktor.

Den ligger typisk på 3,5 for de bedste Varmepumper på markedet. Årsfaktoren tager højde for de udsvingninger der vil være i temperaturen for en normalvinter.

Det vil altså sige, at der vil være en gennemsnitlig besparelse på 60-70 % i forhold til almindelig El-opvarmning, og så er det jo til at forholde sig til.

Det betyder, at et almindeligt parcelhus vil have tjent investeringen ind på 2-3 år, og herefter vil man kunne akkumulere 6 til 10.000 kr. i de efterfølgende år, altså ikke nogen dårlig forretning med de stigende energipriser vi ser for tiden.

I et sommerhus vil det tage lidt længere tid, alt efter hvor meget huset bliver brugt i de kolde perioder.

Der er mange gode test man kan finde på Internettet i de Nordiske lande, en af dem er at finde på: www.energimyndigheten.se

Her skal man se efter test af husholdningsapperater, men der er rigtigt mange andre gode sider at finde også.